Vi har midlerne til at bekæmpe den paradentose og tandkødsbetændelse, som rammer så mange af os

Paradentose er et problem mange af os har helt inde på livet. Enten fordi vi selv har paradentose eller fordi vi kender andre, som lider af problemet. Rent faktisk oplever næsten alle tandkødsbetændelse eller paradentose på et eller andet tidspunkt i livet – men det er ikke sikkert, vi selv kan mærke det. Det sker typisk fra 30 års alderen.

De første tegn på paradentose

Du kan føle en tandbyld eller mærke et hul i en tand, men det er noget anderledes med paradentose. Den opstår gradvist og giver sjældent egentlige symptomer før paradentosen er fremskreden. De tegn du kan være opmærksom på i forbindelse med paradentose er blødninger og ømhed, når du spiser eller børster tænder.

Paradentosebehandling

Paradentose kræver behandling hos tandlægen og omhyggelig mundhygiejne af dig selv. Det gør du ved hyppigt brug af tandbørste, tandstikkere og tandtråd. Får paradentosen lov til at udvikle sig i din mund, kan det i fremskredne tilfælde resultere i at du mister tænder.

Paradentose kan derfor næppe betegnes som et ”kært barn”. Ikke desto mindre har problemet mange navne: De løse tænders sygdom, tandkødsbetændelse eller stavet parodontose.

Symptomer på paradentose

Paradentosesymptomerne længere fremme i udviklingen er mere markante. Her vil betændelsen i tandkødet få tænderne til at føles løse og ømme ved spisning og tandbørstning. Betændelsen i tandkødet kan medføre tandbylder, som er smertende hævelser fyldt med materie. Opdager du at tandkødet bløder mere og mere, kan det være tegn på at der er tandkødsbetændelse og parodontose i optræk. Oplever du det, så kontakt os med henblik på at komme i behandling snarest muligt.

Hvad er paradentose ?

Tandkødsbetændelse er en langsom fremadskridende kronisk sygdom omkring tænderne. Får man ikke bugt med tandkødsbetændelsen i tide, kan det sprede sig til kæbeknoglen omkring tandrødderne. Dette får knoglen til at ”trække” sig og ødelægger tændernes fæste. Fortsætter processen herefter uden indgriben, kan tænderne blive løse og i sidste ende mistes helt.

Behandlingen hos os

Her på klinikken bekæmper vi paradentose ved at tandlægen fjerner belægningerne på dine tænder, som består af bakterier og tandsten. Vi anbefaler, at du får gjort det 3 – 4 gange årligt.

Behandlingen består i en dybdegående rensning af tænder og tandrødder, for på denne måde at holde tandkødslommerne rene og derved bremse den negative udvikling i paradentosen. Vi måler ved hvert besøg dine tandkødslommers dybde for at kunne holde øje med udviklingen i din behandling.

Vi kan være med til at stabilisere din paradentose og standse videreudviklingen, så den ikke forværres og kommer til at koste dig tab af tænder.