Langt de fleste af os får hul i tænderne. Er skaden sket, udbedrer vi den med en solid plastfyldning i din tandfarve – og ikke med en mørk sølvfyldning som man gjorde for år tilbage.

Huller i tænderne også kaldet, caries, kan fås af alle med naturlige tænder hele livet igennem. Det bedste forsvar mod sygdommen er grundig og hyppig mundhygiejne med tandtråd og tandbørste.

Risikoen ved at have hul i en tand

Caries udvikles som regel ganske langsomt i en tand. Bliver problemet behandlet i tide, kan man nå at stoppe udviklingen før det bliver nødvendigt at behandle med bor og fyldning. Sker det ikke, kan du få hul i tanden, der kræver en fyldning. Hvis tanden stadig ikke bliver behandlet, vil den efterhånden blive ødelagt og gå til grunde.

Sådan opstår huller i tænder

Caries opstår når du har bakterier og sukker i munden. Bakterier er der altid i munden og fjernes de ikke regelmæssigt, vil de udvikle sig til belægninger. Når bakterierne optager sukker, udskilles der syre. Er der kun få bakterier og lidt sukker, vil spyttet fortynde og vaske syren væk. Er der derimod overvækst af bakterier og en høj koncentration af sukker, kan syren ikke neutraliseres hvilket går ud over tænderne, som bliver angrebet af syren.

 Til kamp mod huller i tænderne

Vil du have sunde flotte tænder hele livet, kræver det en daglig indsats med rengøring af dine tænder og brug af fluortandpasta. Vi anbefaler, at du børster tænder mindst to gange hver dag samt bruger tandtråd dagligt. Udover dette er det vigtigt at overholde de regelmæssige eftersyn med det interval, som der er blevet vurderet nødvendigt. Således kan vi forebygge udvikling af huller og tandkødsbetændelse.

Nogle bakterier udskiller mere syre end andre bakterier og trives ligefrem godt i ”sure omgivelser”. Har du mange af sådanne bakterier i munden, og indtager du ofte sukkerholdige mad, slik eller drikkevarer, har du en forhøjet risiko for at få huller i tænderne.